| Salme 58, 4 | |
| De ugudelige, løgnerne er frafaldne fra fødselen.Hvad menes der? Er de forudbestemt til af være frafaldne? | I Salme 51, 7 læser vi: I skyld, i synd fra min undfangelse.David ved, at vi er født med ryggen til Gud, vi er alle undergivet arvesynden fra livets begyndelse.I Romerbrevet 3, 9-20 læser vi: Ingen retfærdige. Ingen søger Gud. Alle er strafskyldige.Derfor beder David. I Salme 51v.9. Rens mig for synd.v.12-14. Skab mig et rent hjerte v. 19. Et sønderknust hjerte afviser du ikke - Gud.Og Paulus forkynder i Romerbrevet 3, 21-26: Ufortjent frelse ved tro på Jesus.Vi er alle ugudelige og frafaldne fra fødselen, men ved troen på Jesus Kristus er vi gjort retfærdige ind for Gud. Vi er blevet kongebørn med arveret i Himlen. |
| Salme 82, 1 og 6 | |
| Hvad er gudeforsamlingen? ”I er guder”. Hvem tales der om? | Fortolkningstraditionen er delt i to. Tidligere mente man, at ”guderne” var de ledende i Israel. For denne opfattelse taler, at herskere flere steder i Gammel Testamente tillægges en autoritet, som ellers kun tilkommer Gud selv (f.eks. 2 Mos 7,1, 5 Mos 1,17 og 1 Krøn 29,23). I Joh 10,34-35 synes Jesus at tolke ”guder” som dem, Guds ord er kommet til, altså formentlig mennesker.Imidlertid mener mange fortolkere i dag, at ”guder” skal forstås mere bogstaveligt som andre guder eller ånds-magter. Som begrundelse herfor henviser man i almin-delighed til, at der i Gl. Testamente tales om, at Gud står i en himmelsk forsamling bestående af åndelige magter, se f.eks. 1 Kong 22, 19, Sl. 89,8. Problemet er imidlertid, at der ikke andre steder i Gl. Testamente står noget om dom over sådanne guder i almindelighed. Så i den tolkningstradition må åndsmagterne betragtes som magter, der - inspireret af Guds modstander – har vendt Gud ryggen. I så fald er salmen et opgør med hedningernes guder, som Gud i sidste instans er dommer over. |
| Salme58,4 | |
| Hvem er de ugudelige og løgnerne?Er de forudbestemt til fortabelse? | Salmen er generelt en omtale af de ”mægtige” (v.2), som må antages at være folkets ledere, måske i kong Sauls tjeneste. De bliver spurgt, om de fører retskaffen tale og dømmer mennesker retfærdigt. Og svaret i v.3 er et bestemt ”nej”. I betragtning af Bibelens generelle billede af kong Saul kan det ikke være overraskende, hvis han har valgt sig rådgivere, som fra barns ben har vist sig ugudelige og frafaldne.Der står ikke noget om, at de er forudbestemt til fortabelse. I det hele taget gælder det ikke nogen undtagen Djævelen og hans engle. Noget andet er, at nogle er forudbestemte til at spille en bestemt rolle som led i Guds planer, se f.eks. 2 Mos 9,16. Indirekte blev Farao årsag til, at Gud viste sin magt, og at Guds navn blev forkyndt. |
| Musikudtrykkene Maskil – Miktam – Sela der er nævnt i Salmernes Bog, hvad betyder de? | Betydningen af disse og andre tilsvarende udtryk er i virkeligheden ukendt. De to første kan være udtryk for, at en salme er af en bestemt digterisk/litterær type. ”Sela” kan være udtryk for en opdeling, som er musikalsk eller liturgisk bestemt. |
| Sl. 78,24-25 og Sl. 105,40 | |
| Hvordan husker jeg Sl. 73 | ![]() 1. Mine øjne så det som uret - indtil jeg kom til Guds Helligdom. 2. Min højre holder du fast. 3. Du leder mig med dit råd, du fører mig til Herlighed. 4. Hos dig ønsker jeg intet på jorden.. 5. At være Gud nær er min lykke. 6. Når mismod får mig til at snuble - og mine øjne ser det som uret. |
| Hvad er egentlig manna og englebrød? | Hvad er manna? Det er brød fra himlen, som var en del af den føde, som Gud gav israelitterne under ørkenvandringen (2 Mos 16,4ff). Der er gjort mange forsøg på at give en naturlig forklaring på fænomenet.Som udgangspunkt må vi ikke udelukke, at Gud i sine underfulde handlinger benytter sig af den natur, han selv har skabt. Tag f.eks. den brændende tornebusk. Underet bestod ikke i, at der gik ild i den. I den brændende sol kan der godt gå ild i en busk, hvis busken har olieholdige blade. Underet bestod i to ting. For det første: Moses, der efter 40 år i ørkenen har været godt kendt med naturens fænomener, undrede sig ikke over, at der gik ild i busken, men over ”Hvorfor brænder busken ikke?” (2 Mos 3,3). For det andet består underet i, at fænomenet indtræffer på bestemt tid og sted, så det bruges i Guds tjeneste.Er der så en naturlig forklaring på mannaen? Nogle har ment, at der er tale om en slags honningsaft, som solens stråler presser ud af tamarisken, når lusene bider i planten. Når saften drypper ned på jorden størkner den om natten og bliver til en lille ”kage” (manna?). Det kan vel ikke udelukkes, at Gud på den måde har ladet sin natur tjene hans formål. Men når det kommer til stykket, finder jeg ikke forklaringen rigtigt dækkende for det, som jeg i virkeligheden mener er et overvældende under. Og som altså bestod i, at Herren i sin almagt forsynede folket med en slags brød. Uanset om det kaldes himmelbrød eller englebrød, så må det blot anses for at være et poetisk udtryk for madens guddommelige oprindelse. |
| Hvordan husker jeg Sl. 118 | ![]() 1. Jesus er hovedhjørnestenen - ham jeg bygger mit liv på. 2. Hans trofasthed varer ved 3. Han er Guds højre hånd 4. Han bringer mig ud i det åbne land - frihed. 5. Han kom mig til hjælp. 6. Jeg skal ikke dø, men leve. |
| Hvordan husker jeg Sl. 139 | ![]() v.17-18:Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem , Gud! (frelsestanker) v.13: Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. v.9-10:Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også der, din højre holder mig fast. |
| Ordspr.7,14 | |
| Et måltidsoffer? Hvad menes der? | Et af de mange ofre, som Herren påbød som led i folkets rituelle gudsdyrkelse, se 3 Mos 7,11ff. Den skøge, som er omtalt i teksten optræder æggende og forførende overfor den unge uforstandige mand, der tilsyneladende optræder ligeså dumt og troskyldigt som mange i dag.Det nævnte offer blev efterfulgt af et måltid, som hun formentlig indbyder den unge mand til. Når skøgen nævner sit offer, er det som led i forførelsen. Hun giver derved sine hensigter et religiøst præg. Dette skær af fromhed skal gøre hendes forførelse mere tilforladelig, hvad der naturligvis gør den endnu mere led. |
| Ordspr.9,1 | |
| Hvad/hvem er de syv søjler? | Ligesom i kap. 7 er der her tale om en kvinde. Men medens der i kap. 7 er tale om en kvinde, der går underfundigt til værks, går kvinden i kap. 9 åbent til værks. Hun sender indbydelse ud. Kvinden i kap. 9 bor i et hus med 7 søjler, hvilket formentlig er udtryk for, at huset har karakter af palads eller måske en helligdom. Kvinden i kap. 9 er visdommen, der indbyder de uforstandige til at slippe deres uforstand. Tallet 7 kan naturligvis også indeholde en skjult symbolik. |
| Ordspr.19,13-14 | |
| En hustru fra Herren. Den kloge og den stridbare hustru. | Medens vi med de to første kapitler er i den indledende taler, er vi med kapitel 19 kommet midt ind i selve de mange ordsprog og sentenser. Den kloge hustru i v. 14 står som modsætning til den stridbare i v. 13. Hustruen i v. 13 er konstant i sine spydigheder og irritationer og ser det som sin mission hele tiden at rette på sin mand. Den kloge hustru er optaget af et ligeværdigt samspil med sin ægtefælle, hvor begge er optaget af at være hinandens støtter. Man kan måske sige, at den ene er optaget af at "rakke ned" medens den anden er optaget af at "bygge op". Den mand, som får en sådan hustru, får hende som en uforskyldt gave. Alt hvad der virkelig er værd at eje, er gaver fra Herren. "Hus og gods" tilflyder én i kraft af naturlig fødsel. En klog hustru er en gave, som man ikke har krav på. |
| Hvordan husker jeg Ordspr. 28 | ![]() v.13-14:Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed. v.18: Den, der vandrer retsindigt bliver reddet, den der går krogveje, falder i graven v.25: Den grådige vækker splid, men den, der stoler på Herren, får sulten stillet. |