| 1.Mos. kapitel 1 | |
| Blev jorden skabt på 7
dage, eller over en lang tidsperiode. Der henvises til at en dag er for
Herren som 1000 år og 1000 år som én
dag. Kapitel 1+2+3 er det billedsprog eller er det konkret. |
Det er svært at svare
på, for der var ingen mennesker tilstede. Fra den 4.dag var
der skabt lys og mørke. Nogle planter har brug for bestøvning, altså kan der ikke være gået så lang tid. Det er svært at læse dagene som 1000 år. Fra vers 14 1. Mos.1 bliver dagene markeret tydeligt. Det gør det umuligt at svare på, sådan som teksten er skrevet. Mennesket er skabt på en speciel måde. Individualiseret og er unikt. Skabelsesberetningen er gådefuld, og man kan bruge resten af livet til at grunde over den. |
| 1. Mos. 6, 1-4 | |
| Hvem er gudssønnerne og hvem er kæmperne? | Tidsmæssigt befinder vi os før Syndfloden.I bibelfortolkningen finder man i hovedsagen 2 opfattelser:Den ene går på, at gudssønnerne er faldne engle, altså englevæsener, som Satan trak med sig i et stort fald i engleverdenen (jf. billedtalen i Ez 28,12ff. Se også Esajas 14, 12ff). At Djævelen har sine engle fremgår jo af Judas brev vers 6 og 2 Peters brev 2,4 og af, at fortabelsen er beredt Djævelen og hans engle, jf. Matt 25, 41. Også andre steder tænkes med gudssønner på himmelske væsener, Sl 89, 7.Svagheden i den opfattelse kan synes at være, at englevæsener i Bibelen nok er en konkret virkelighed, men ellers synes kønsløse og ikke i stand til at forplante sig, se f.eks. Jesu ord i Mark 12,25. Om de nu også er så kønsløse kan måske diskuteres ud fra, at de to engle, der besøgte Lot, havde tiltrækningskraft på andre jf 1 Mos 19,1ff. Efter denne forståelse er den unaturlige forbindelse mellem engle og mennesker udtryk for, hvor dybt menneskeheden var sunket i ugudelighed efter syndefaldet. Yderligere er der nogle, der forestiller sig, at der ikke er tale om egentlige engle, men dæmonbesatte mennesker.En anden fortolkning har sit udgangspunkt i, at gudssønner andre steder i Bibelen simpelthen er mennesker. Fortolkningen går herefter på, at gudssønnerne betragtes som gudfrygtige efterkommere af Sets slægt, mens menneskedøtrene tænkes på kvinder i almindelighed, men måske specielt på ugudelige efterkommere af Kains slægt. (En af Kains efterkommere, Lemek, indførte flerkoneriet, 1 Mos 4,19. Hans ene kone hed Ada, hvis navn betyder prydelse, medens Sille betyder skygge måske fordi hendes ansigt var omkranset af hårfylde). Man mener altså, at faldet i 1 Mos 6,1 bestod i, at også Sets efterkommere nu alene gik efter kvindernes yde skønhed, når de valgte sig hustruer. Svagheden i denne fortolkning er, at der ikke i 1 Mos 6,1 konkret står, hvem gudssønnerne var, og at tanken om, at der er tale om efterkommere efter henholdsvis Set og Kain kan forekomme søgt.Når det drejer sig om kæmperne i 1 Mos 6,4 er det et spørgsmål om, de skal betragtes som efterkommere af forbindelsen mellem gudssønnerne og menneskedøtrene i v. 1. Utænkeligt er det ikke, at mennesker før Syndfloden generelt har været større, ligesom der er forskel på mammutter og elefanter. Endvidere var der også senere store mennesker jf 4 Mos 13,33. |
| 1. Mos 9 v.18-26 | |
| Kam ser sin fars blusel og
fortæller sine brødre det. Hvorfor blev Kana´an straffet og ikke Kam, som havde set sin far nøgen? |
Noa ser ind i
fremtiden, hvordan det
vil gå, da han forbander Kana´an. Han ser Kams
søn og Kams fremtid. Forbandelsen er hvordan det vil
gå. Kana`ans efterkommere bliver underkastet de andre. Velsignelsen ved en lovprisning af Gud. |
| 1. Mos. 31 v.53 | |
| Så svor Jakob ved sin far Isaks Rædsel. Hvorfor står der Rædsel? | Gudsnavnet er sikkert valgt for at vise, at Jakob er inde i en møjsommelig proces med at lære Gud at kende som den sande Gud, som han ikke kan snyde sig fra. |
| 1.
Mos. 14 v. 18-20 Hebr. 7 |
|
| Er Melkisedek Kristus? | Der står meget lidt om Melkisedek. Han er præst for Herren og ikke Kristus. Han var konge i Salem (det senere Jerusalem). I Hebræerbrevet kapitel 7, side 1102) står der, at hans navn betyder Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge, han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Buds søn (Jesus) og forbliver præst for bestandig. (Læs hele kapitlet.) |
| 1. Mos.12.v.19 | |
| Kom Sara i seng med kongen? | Nej! Sara kom ikke i seng med
kongen. Hun blev hentet ind fra teltet hos Abraham til kong Faraos harem. Her skulle hun gennemgå en lang skønhedsbehandling, før hun ville blive stillet for Farao. Herren rammer i mellemtiden Farao og hans hus med svære plager på grund af Sara og da forstår Farao, at Sara er gift med Abraham, og at Gud har grebet ind. I 1. Mosebog kapitel 20 læser vi at Abraham gør det samme én gang til og Sara bliver stedt for kong Abimelek i Gerar. Her kommer Herren til kong Abimelek i en drøm og meddeler ham at han skal dø, fordi han har taget Sara til sig. Abimelek siger her til Herren, at han ikke vidste Sara var gift og sender hende straks tilbage til Abraham sammen med en stor gave. Herren hindrer Abimelek i at synde og beskytter Sara. |
| 1. Mos 2.24 | |
| Flerkoneri, er det Guds plan (er det synd de gør med flere koner) | I
Gl. Testamente før
syndfloden havde én mand én hustru.
Efter syndfloden ser det ud til at flerkoneri toleres. Gud bruger
også syndige mennesker. Han har ikke andre. Men de
bliver dømt på deres holdninger til Gud. Det viser
sig, at de steder, hvor en mand havde flere koner blev
slægten udryddet. De forskellige sønner som blev
født bekæmpede hinanden og på den
måde blev slægten svækket og
uddøde. Ved handels- og våbenalliancer udvekslede man ofte prinsesser, ligesom man gør det i dag (f.eks. skibsreder-datteren bliver gift med cementdirektørens søn, samtidig med at fædrene skriver forretningskontrakter) Kong Salomon var næppe specielt pigeglad, selvom han havde 1000 hustruer anbragt på Oliebjerget, men han levede blandt andet af en udbredt transithandel mellem Det røde Hav og Middelhavet, og den handel kastede et par koner ekstra af sig. Kong David bliver også straffet. Hans sønner ender som rivaler. Vi skal altid se på, hvem der bærer velsignelsen videre. I Ny Testamente er menigheden et billede på ægteskab med Kristus. Her er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi som menighed lever med Kristus. |
| 2. Mos.12, 8 | |
| Hvorfor skulle Israelitterne spise usyrede brød. Var det tegn på renselse? | Vi ved ikke meget om det, men svaret ligger i den retning. I 1. Kor. 5, 6-8 skriver rabbineren Paulus noget. |
| 1. Mos. 49,9 | |
| Juda er en løveunge . . Er det Messias? |
Ja! Tænk på udtrykket "løven af Juda stamme". Læs 1.Mosebog 49, 8-12 om Juda og 1. Mosebog 49, 22-26 om Josefs fremtidige betydning. |
| 1. Mos. 37 og 46 | |
| Hvorfor skulle Jakob med familie til Egypten. Herren kunne jo sagtens sørge for dem der, hvor de boede. De var jo i Kana’ans land, som Herren havde lovet dem? | Læs 1. Mos 45,6; 50, 19-20) Det var Guds klare plan, at Jakob skulle komme til Egypten (1. Mos 46,3). Vi ved, at Kanaan på den tid stadig var meget tyndt befolket, og derfor farligt, men hurtigt opstår stærke bystater, som heller ikke ville give rum for en mindre stamme. |
| 2.
Mos. 2,18 2. Mos. 3,1 |
|
| Hvorfor er der 2 forskellige navne på Moses´ svigerfar. Er der tale om 2 personer eller 2 oversættelser eller bare 2 forskellige navne på den samme person? | Man ved det ikke men mener, at det drejer sig om et personnavn og en professionsbetegnelse, f.eks. Reul=Guds ven (en præstebetegnelse), Jetro=personnavn |
| Mosebøgerne | |
| Den første den af Bibelen - beretningerne omkring Jakob, Josef, Moses o.s.v. er det udelukkende mundtlig overlevering? Moses skrev da noget ned. Hvad med Josef i Egypten. De havde jo en meget højere kultur end den Jakob bragte med sig? Ved man noget om dette? | Landsbymiljøet, den typiske kultur på Abrahams tid har en stor styrke i kontrolleret mundtlig overlevering. Skrift var blot et sekundært redskab, der blev brugt til at støtte beslutninger om juridiske tvistigheder, kontrakter, grunddokumenter o.l. som skulle overleveres til efteriden. Overlevering fra slægtled til slægtled i familien er den stærkeste traditionskæde, som findes! |
| Kan man finde/få fat i en jødisk kalender med tidsregning fra Moses tid? | På www.mosaiske.dk kan man læse en hel del om tidsregningen dengang. De ortodokse jøder bruger stadigvæk den oprindelige tidsregning |
| 2. Mos. 21.1 + 21 | |
| Kan en Israelit være træl? Kunne Israelitter blive nødt til at sælge sig selv som trælle til deres egne landsmænd f.eks. p.g.a. fattigdom? | Bestemmelserne tager højde for en situation, hvor man så at sige kun kan arbejde sin gæld af. Det var jo i store træk et naturaliesamfund, hvor sølv endnu ikke havde den samme pekuniære værdi som i dag. Forgældede israelitter har derfor muligheden for at stille arbejdskraft til rådighed. Loven regulerer tilfælde, hvor en herre stiller en kvinde til rådighed som en art rugemor, og derfor har ret til at beholde mor og barn (en hjemmefødt træl); Slaven, der så er blevet far, kan efterfølgende vælge at blive i trælleforhold for evigt. Man kan overveje, hvor tæt bestemmelserne ligger på fæstebønders situation i det gamle bondesamfund. |
| 2. Mos. 13.14 | |
| Den førstefødte skulle tilhøre Herren. Hvordan skal det forstås? Kunne de løskøbes? Og hvordan? | Oprindelig
skånede Gud de
førstefødte under den 10. plage i Egypten for at
de senere skulle fungere som præster. Men på grund
af dansen om guldkalven blev de sat fra bestillingen. Da Levi ikke
deltog i dansen, blev det Levi stamme, der fremover skulle
udføre denne tjeneste. Men kravet om
løskøbelse gælder dog den dag i dag for
jøderne. Ritualet anvendes kun, hvis familiens
førstefødte barn er en dreng født
på normal vis. Er drengen taget med kejsersnit eller er det
førstefødte barn en pige, udføres
ritualet ikke - uanset hvor mange drenge man derpå avler.
Mister moderen sit første barn EFTER 40 dages graviditet,
vil ritualet ikke blive udført på en
derpå kommende søn. Er moderen af Levi stamme
sparer man løskøbelsen. Det samme
gælder, hvis faderen er kohan (efterkommer af Aron). En kohan
har visse pligter i synagogetjenesten, men må ikke forveksles
med rabbineren. (En rabbiner kan dog godt være
født kohan). Ritualet skal være udført senest 31 dage efter fødslen. Normalt udføres ritualet på d. 31. dag, - dog ikke på en Sabbath (da man ikke må røre penge på en sabbath). Ceremonien er meget enkel. Undertiden foregår den under et måltid. Faderen præsenterer sin førstefødte søn for en kohan og overrækker denne 5 sølvdollars. Det er derfor at en kohan ikke løskøber sin søn, da han jo så bare skulle give sig selv de 5 dollar. Normalt betales med noget af sølv, men andet kan også bruges, dog ikke jord, tjenestefolk eller fældsbeviser. Hohanen spørger så: Hvad vil du helst have? Pengene eller drengen? Foretrækker faderen drengen, følger så nogle velsignel-ser. Som førstefødt har man så nogle juridiske rettigheder og religiøse forpligtelser, bl.a. en fastedag ved påsketid. |
| 2. Mos 34.23 | |
| Guds ansigt måtte både ses og ikke ses. Hvad betyder det at se Guds ansigt. Er der forskellig betydning af det at se Guds ansigt? | Guds eget ansigt kan intet Menneske se uden at dø. Der er ingen modsætning mellem Guds nådefulde given sig til kende og hans skjulte uudgrundelige og måske forfærdelige majestæt. Barmhjertighedens trofaste Gud bor i et utilgængeligt lys. Vi kan kun se ham, når han bøjer sig ind under vore kår, taler vort sprog og klæder sig i jordisk skikkelse. Han er i sit navn, han kom til os i sin Søn, da Guds Navn, hvis man kan sige sådan blev kød og boede iblandt os. Først når vi får lov at blive Krisus lig, skal vi direkte og umiddelbart se Gud og til evig tid leve i hans ansigts lys. Så dækkes Guds Herlighed for Moses, ja, men det er Guds egen hånd, der dækker. For Guds ansigt betyder lige foran Ham - i Hans nærvær. Ansigt til ansigt betyder den ærlige og åbenhjertige samtale med Gud. |
| 3. Mos 3,17 | |
| Fedt og blod måtte ikke spises. Hvorfor? Er fedt helligt? Betydningen dengang. Hvad siger det os i dag? | Måltidsofre hvor
fedt og
blod ikke måtte spises. Fedtstykkerne er det bedste; det
tilhører Herren. Blodet er sonemidlet; det må ikke
bruges til andet. Det understreges med største alvor som en
ordning, der altid skal gælde. Den peger på det at give Gud det bedste og altid huske soningens pris. Blodet, som er livet. Vi kristne ved, at det ikke er det, der går ind i et Menneskes mund og fordøjelsesorganer, som får ham til at synke ned til det dyriske stade. Og vi ved i øvrigt også, at man ikke forenes mere inderligt med et dyr ved at spise dets blod end ved at spise dets kød. Vi er derfor lige så lidt bundne af denne bestemmelse som af lovene om rene og urene dyr. Men også vi trænger til at påmindes om, at der trods al slægtens synd er noget, der hedder menneskets adel, at vi ikke må gøre os til ét med dyrene eller glemme den skranke, som Gud selv har rejst mellem os og dyrene. |
| 3. Mos 21, 17-24 | |
| Arons efterkommere med fejl. Er det medfødte fejl eller er det fejl mennesket selv har påført sig? (F.eks. ved et ugudeligt/udsvævende liv) | Man mener at det bare er legemlige fejl. Her drejer det sig om arvepræstedømme, som skal udtrykke Guds helhed og ubrudthed, så derfor skal genstande og personer afspejle hellighed, selv også præstedøtrene, der spiser af offergaverne! Det bryder vist nok med en vulgær protestantisme uden forståelse for hellighed og renhed som i GT´s verden. Der er så nye spilleregler efter at den fuldkomne ypperstepræst lod sig knuse og dø for os. Nu kommer renheden mere i spil i forhold til et helligt liv for Guds menighed. |
| Vi har drøftet det at
holde helligdagen. Jøderne holder lørdag som
helligdag, vi holder søndagen. Hvorfor holder vi ikke
lørdag ligesom jøderne? Hvilken forklaring er der på det? Hvad betyder helligdagen i dag for os som kristne? Gælder tredje bud i dag? Hvad vil det sige at holde hviledagen hellig? |
Den kristne fejring af søndagen hænger sammen med opstandelsen. Der er også i Ny Testamente klare eksempler på søndagsfejring (Åb 1,10. Apg. 20,7). Folk ser forskelligt på loven, men det er vigtigt at betone, at vi netop holder den ved at indrette vor søndag efter principperne i GT og ånden i NR, hvor HERREN er herre over sabbaten (MK2,28) og gør op med lovtrældom (Matt 12,1-14 etc), men uden at gøre op med loven. I den forstand er tredje bud (eller fjerde, afhængigt af tælling) også et udsagn om Gud og fællesskabet med ham. Læg mærke til, at de ti bud er dybt historisk specifikke: de forudsætter et samfund fra den tidlige Israels historie. Det må med i forhold til at holde budene i GT! De ti bud og alle andre bud gælder altså lige som hele Guds ord i øvrigt som Guds historiske tale til os i dag! |
| At synde uforsætligt og at synde med vilje. Hvad er forskellen. | At synde uforsætligt og synde med vilje må vel belyses ud fra 4. Mos 15,30-31, hvor folket efter gentagne eksempler på Guds godhed og tydelige advarsler har gjort oprør mod Gud og lederne og forkastet landet (Kap. 13-14). De syndede ”med vilje” eller på hebraisk ”høj hånd”, altså symbolsk som med en knyttet næve i oprør mod Gud selv. Et villet oprør af den art kan ikke længere tilgives eller sones, for de har foragtet Guds ord. |
| 4. Mos. 31.v.16. | |
| Bileam. Hvor læser man om
Bileams lære? Herren tillader ikke Bileam at forbande Israel,
så han velsigner landet i stedet for. Men lærer
Bileam Balak, hvordan han kan angribe Israel indefra?(Ved
afgudsdyrkelse?) Hvad er det for en fælde (Johs. Åb. 2.14). |
Normalt skal kvinder og børn skånes (5 Mos. 20,14), men her argumenteres for kvindernes medskyld i afgudsdyrkelsen i Moab (4 Mos 25), og den er åbenbart inspireret af Bileam (31,8.16). Mere ved vi ikke fra fortællingerne om denne anden side af Bileams virke fra GT. |
| 4 Mos 32 | |
| Ruben, Gad og en halv Manasse stamme blev på den anden side af Jordan. Hvor er de i dag? | Ruben, Gad og en halv Manasse stamme blev på den anden side af Jordan står allerede svagt på GT’s tid, og omkring 850 har Moab og Ammon helt overtaget Rubens og Gads territorium og måske allerede omkring 1100. Nogle er vel blevet boende, andre rejst nordpå til Manasse eller over til Israel i vest. Det er historien om de 10 stammer, som vel er gået til grunde i eksilet. |
| 5. Mos. 13.4 | |
| Herren sætter på
prøve. Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger:” Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,” da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren, Jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Lokker” Herren til frafald, til at dyrke afguder? Budet siger, at Du må ikke slå ihjel. Herren har jo talt til disse profeter, og hvad med alle de mange drab, der i øvrigt sker. De ti bud gælder vel kun for Israels folk? |
Teksten taler jo rent
faktisk ikke
om, at Herren lokker, men om at Herren prøver. Man lokkes af
sit eget begær, men Herren tester en gennem en
prøve. Man kan drage en parallel til Abrahams ofring af
Isak, der var en prøve beregnet på at
afsløre Abrahams lydighed, men bestemt ikke på at
lokke Abraham til at myrde sin søn. Gud kan undlade at
bremse afgudsdyrkere med henblik på at teste vor lydighed.
Herren har på ingen måde talt til de falske
profeter, og Guds lov gælder faktisk alle folk. Da Israel skulle indtage Kaana´ns land fik de besked om at udrydde de folk, der boede i landet, fordi de dyrkede afguder, der var usædvanlig barske. Bl.a. ofrede man børn. Normalt blev kvinder og børn skånet, men i visse tilfælde måtte også disse dø. I disse tilfælde drejede det sig om at kvinderne lokkede de Israelitiske mænd til at synde ved hor. Herren talte om, at folkenes syndeskyld var fuldt. Altså Herren ønskede at Israels folk skulle bevares rent, og at de kun skulle dyrke ham. |
| 5. Mos. 15,4+7 | |
| Kan man give et svar på, at der er fattige i Israels folk? | 5. Mos. 15,4. Men der skal ikke være nogen fattig, er 5. Mosebogs ideal tilstand, således at man kan sige, at v. 7 igen går tilbage til den aktuelle situation, mens idealet forude skal tilskynde Israel til at leve efter Guds vilje og dermed også i Guds velsignelse. Det ville ideelt set fjerne fattigdommen. |
| 5. Mos. 21, 18 | |
| En genstridig søn. Det er usædvanlig barsk, men det må jo ikke bare være, fordi sønnen ikke er enig med sine forældre. Er det på baggrund af, at sønnen ikke dyrker Herren? | Der er dødsstraf for at slå forældre (2. Mos 21,15) og forbande dem (3. Mos 20,9. 5. Mos 27,16). I Mosebøgerne er der tale om forældreautoriteten, der begrundes ud fra pagten, og dermed er det her også et oprør med Gud, der dog ligesom bandet mod afgudsdyrkere i 5. Mos 13 skulle vise sig at være umuligt at håndhæve. Derfor er denne afstraffelsesform heller aldrig senere hen dokumenteret i GT. |
| Tempelskøger, hvor kom de fra. Var det fremmede folkeslag eller Israeliter. Var det tilladt? | Det er et lidt vanskeligt spørgsmål at redegøre for, fordi det nærorientalske materiale er diffust, og det er svært at sige, om de trængte ind i tempelgudstjenesten. Er Amos 2,7 et eksempel? Sikkert Hoseas 4,14. I så fald en del af højdyrkelsen i Nordisrael. |
| Hvordan er man kommet frem til,
hvilke dyr, der var rene og hvilke der var urene. Var det mon fordi, nogle dyr er større sygdomsbærere end andre? Altså en slags sundhedslov? |
Det bedste jeg kan gøre,
er nok at citere fra mit undervisningsmateriale. Skal man dybere ind i
problematikken, er det en mere omfattende opgave: Antropologiske studier har undersøgt baggrunden for renhedslovene (3. Mos 11-15; 21-22. 4. Mosebog 5-6; 19; 35, 9-34. 5. Mosebog 14, 1-21; 21). Bestemmelserne er blevet tolket som hygiejneregler, allegori, arbitrære krav fra Gud, et udtryk for respekt for livet, en beskærmelse mod dæmoniske kræfter eller et udtryk for samfundets værdigrundlag i en etisk humanisme. Antropoplogen Mary Douglas mener, at Israel udtrykker skaberværkers enhed og fuldkommenhed gennem renhedsbestemmelserne. Averbecks teologisk-etiske model kombinerer en række kriterier: (1) dyr skelnes ud fra skabelsesordenen (2) der er forbud imod at spise dyr, der spiser blod (3) Israel afsondres fra nabokulturerne gennem en spisepraksis. En yderligere pointe er, at renhedsbestemmelserne i 3. Mosebog 11-13 indskærper de særlige krav til alt det, der er involveret i gudstjenesten og dermed kommer ind i Guds nærhed. Dermed forbereder de forordningerne om hellighed nu og i fremtiden i 3. Mosebog 18-27. De giver konkret vejledning for den, der ønsker at efterleve Israels bestemmelse som et helligt folk, og derfor har brug for vejledning om moral og etik. |
| 5. Mos 22, 20 og 22-29 | |
| Hvorfor er der forskel på straf, om det er mand eller kvinde? | Vi ved ikke, hvori der skulle ligge en kønsbestemt straf: Vers 20 er et spørgsmål om alvoren i moralsk bedrageri i forhold til sexuel renhed: kvinden har løjet og hun har svindlet med moral og ægteskab og straffes: hor + løgn. I vers 20-29 er begge de skyldige hjemfalden til samme straf. |
| Hvad kan årsagen være til at drenge ikke blev omskåret de 40 år i ørkenen. | Israeliterne var et genstridigt folk der ikke adlød Herrens bud. Heller ikke at drenge blev omskåret. |
| De som bor i Gaza i dag, er de efterkommere efter kananæerne? | Befolkningen i Gaza er et blandingsfolk, rent etnisk, da området har været eftertragtet og jævnligt har skiftet magthavere. |
| Hvordan kan én mand tale til et helt folk uden højttaler? | Moses talte til stammehøvdingene, der så talte til deres underordnede osv. Befolkningen på den tid var opøvet i at huske alting meget nøjagtigt udenad. Oplæringen begyndte fra de var ganske små. Man fortalte videre til slægten og til naboer og venner. ”Hukommelsen sad i køberne”. |
| Hvordan var jorden befolket i tiden omkring Dommerbogen. Det lyder som om de mennesker, der levede på jorden levede omkring Israels land og Middelhavet. | Civilisation og kultur fandtes stort
set kun i østens lande på den tid.
Hvornår de første mennesker kom til Danmark, og
hvor de kom fra, ved vi ikke. På Kristi tid var der: 160 mio mennesker på jorden 60 mio i Kina 54 mio i Romerriget 46 mio spredt udover jorden 3000 år før Kristus: 40 – 80 mio mennesker på jorden 10.000 år før Kristus: 5-10 mio mennesker |
| Ruths Bog 4,13 | |
| Indgåelse af
ægteskab. Er det første gang man hører
om indgåelse af ægteskab. Blev de gift eller flyttede de bare sammen. |
Både forældre og den myndighed, der var på stedet, f.eks. de ældste, bekræftede giftermålet sandsynligvis ved en eller anden form for ceremoni. Man flyttede ikke bare sammen. |
| 1.Sam 2,35 | |
| Hvem tales der om? Er det Samuel eller Kristus? | Løftet om en "trofast" præst opfyldes foreløbigt ved, at Samuel bliver "betroet" at være profet. (1. Sam 3,20). Den egentlige opfyldelse er, at Elis familie skal afløses af Sadoks familie (1.Kong. 2,26-27,35). Vers 35 samler således alle forbillederne på Jesus Kristus som præst, profet og konge. |
| 1 Kong 18,27-29 | |
| Hvilken profetisk henrykkelse er der tale om?Kan vi drage paralleller til "visse" sekter i dag. Hvem tales der om? Er det Samuel eller Kristus? | I 1. Samuelsbog 10, 5-6 tales der om Herrens ånd den griber Saul efter at Samuel på Herrens bud har salvet Saul til konge over Israel. Saul kommer i profetisk henrykkelse, fordi Guds ånd kommer over ham. På samme måde har djævelen også sine ånder, som han sætter ind. Vi kan f.eks. se hvad Faraos mirakelmagere gjorde i Egypten, da Moses forkyndte og Gud sendte de første plager.Den profetiske henrykkelse, der er tale om i 1. Kong 18, 27-29 er derfor djævelens værk.I 1. Johs. 4, 1-3 står der: "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. Der findes sekter her i Danmark,der dyrker satan og her foregår der mange forfærdelige ting. Mennesker bliver sjæleligt ødelagt og bliver besatte. |
| 1. Kong 20,28. 20. 35 | |
| Hvorfor skulle han slå profeten? | I datidens Mellemøsten havde de fleste en forestilling om, at hver Gud havde sit område. Guderne havde virkelig magt, men hver for sig kun over bestemte nationer eller landskaber. Herren havde åbenbaret sig på bjerget Horeb og store dele af Nordriget var bjerge - ergo måtte Herren være en bjerggud (v.23). Aramæernes tankegang er: "Det gik galt, fordi vi forsøgte at besejre ham i bjergene. Lad os møde ham på udebane næste gang. Derfor forsøger de sig ved Afek på østsiden af Genesaret Sø. I et sådant dalområde kan han vel ikke klare sig" ydermere er kampen ulige (v.27): Israelitterne ligner et par gedeflokke i sammenligning med aramæernes enorme mængde. Både situationen og resultatet er David og Goliat om igen.Efter kampen viser Akab sig som den barmhjertige over for Ben-Hadad. Dette storsind virker i første omgang sympatisk på os. Men Herren havde udtrykkeligt påbudt, at der ikke skulle vises barmhjertighed mod de hedenske fjender (5. Mos. 7,2 og 20,16). Disse krige mellem Israel og de hedenske folk handler nemlig ikke om kongernes private hævn eller barmhjertighed. De handler om frelseshistorien; Israel skulle overleve for at bære Kristus frem, og folket skulle bevares rent i forhold til hedenskabet. Derfor måtte de heller ikke overtage krigsbytte (jf. Jos 7), som kunne forlede dem til afgudsdyrkelse. Ved sin handlemåde viser Akab, at han intet har set og intet hørt. Han er ikke et skridt nærmere lydigheden mod Herren.En profet kaldes til at forklare Akab sagens alvor. Ved hjælp af en tegnhandling og en eksempelfortælling, der minder om Natans lignelse over for David (2. Sam. 12), skal kongen gøres begribelig, at han har handlet galt. Profeten beder en ven om at slå og såre ham. Profeten skal nemlig med sin krop demonstrere lignelsen. Da vennen ikke vil det - som er Herrens befaling - bliver en løve redskabet, der fuldbyrder Guds straf over ulydigheden. (Jf 1. Kong. 13, 24). Akab forstår ligesom David godt lignelsens bogstavelige betydning:" Den, som har svigtet sin pligt, må dø." Men der er en betydelig forskel på Akab og David: David omvendte sig - Akab ærgrede sig kun (v 43).Derfor kommer Herrens frygtelige dom til at ramme Akab. Det band, som skulle være over den hedenske konge og hans folk, kommer således til at ramme Guds folk og dets konge. Og hermed når vi frem til kapitlets tredje centrale pointe: At Gud har vist sin godhed og hjulpet Akab, giver ham ingen ret til at være ulydig. Herren våger stadig nidkært over, at hans ord bliver adlydt. |
| 1. Kong 22,22 | |
| Hvordan skal det forstås, at en løgneånd får tilladelse af Gud til at "drage" ind i Herrens profeter? | Josafat havde en Mistanke om, at der var noget forkert ved Akabs Profeter. Men da Herrens sande profet Mika, Jimlas søn, kom, blev Josafats forvirring forøget, fordi Mika begyndte med at tale de falske profeter efter munden: "Drag op til Ramot, så skal lykken være med dig, og Herren vil give det i Kongens hånd." Selv Akab kunne høre på tonen, at det var ironi og besvor ham at sige den fulde sandhed. Og så fik Akab da sandheden at høre; men han takkede for den ved at kaste Mika i fængsel. Mange forarges på Mika, fordi han i begyndelsen gik uden om Sandheden og derefter forkyndte, at Løgnens ånd i de 400 profeters mund, der medførte Akabs død, var udgået fra Herrens tone og på hans befaling. Men selv om vi tydeligt mærker, at vi befinder os i den gamle pagts halvmørke og ikke i den nye pagts fulde lys, må vi ikke glemme, at både det gamle og det nye Testamente vidner om, at Gud styrer og dømmer verden på den mærkelig måde, at han straffer synd med synd. Både gode og onde åndsmagter, hele Himlens åndehær, ja, satan selv (Jobs bog 1,6) er afmægtige redskaber i den almægtige Guds hånd. Og når mennesker ikke vil tage imod kærlighed til sandheden, sender Gud dem en vildførende magt, så de til deres egen undergang tror på løgnen. |
| 2. Kong. 6,17 | |
| Bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne.Findes der skytsengle? | I Salme 91,1-2 og 11 "Englene skal bære dig!" I Matt. 18,10 "Deres engle ser Guds ansigt!I Åb. 7,2-3 og 17 "Englene besegler Guds tjenere." |
| Hvor står det, at jøderne skal blive et kristent folk og tage mod Jesus som Messias? | Rom. 10, 25-26. "Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses . som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob."Zak 8, 1-8; 12, 9-10; 13,1 Hebræerbrevet 8, 9b-12. Ezekiel 36, 17-28 Rom 11,1-2 og 25-27 |
| 2 Krøn 9, 14 | |
| Tallet 666 relaterer det sig til tallet 666 i Johs. Åbenbaring 13, 18. | 666. i Johs Åbenbaring er et tal, som henviser til dyret, antikrist, men det er en hemmelighed, hvad det betyder.666 talenter hos Salomo er et billede på hans overmåde rigdom.Matt. 6,24. Her siger Jesus, at ingen kan tjene både Gud og mammon.Matt. 19,23. Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.Dyret, Antikrist, vil kun ét, nemlig skade Gud og bringe mennesker ind i fortabelsens gru.Rigdom og kvinder bragte Salomo ind i afguderi og væk fra Herren. |